Din vej til et job i DLR Kredit

Kære ansøger

Når du, som jobsøgende, vælger at vise interesse for DLR Kredit, og gerne vil i kontakt med os i form af en ansøgning og et CV, så sker der følgende:

  • Søger du en stilling via et link i jobopslaget, så vil du modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Dine data bliver behandlet fortroligt.
  • Til hvert jobopslag har vi tilknyttet relevante ledere og medarbejdere, der sammen vurderer, hvem vi gerne vil invitere til en samtale.
  • En samtale vil som hovedregel bestå af information om DLR Kredit og vores tilgang til et godt arbejde. Der efter vil vi selvfølgelig gerne vide mere om dig – din motivation for at søge jobbet og hvilke faktorer, der giver et godt arbejdsliv for dig. Du vil yderligere få mere information om ansættelsesvilkårene i DLR Kredit, og få svar på de spørgsmål du må sidde inde med.
  • Vi har altid to samtaler med de sidste relevante kandidater. Det giver begge parter tid til at få afklaret de sidste detaljer, der gør, at begge parter er tilpas med den beslutning, der bliver taget.
  • Har du været til samtale, men jobbet gik til en anden ansøger, så vil vi bestræbe os på at ringe afslag til dig.
  • Hvis du ikke er kommet i betragtning til jobbet, så vil du modtage et afslag.
  • Hvis jobbet er slået op via en rekrutteringskonsulent, som DLR samarbejder med, bliver relevante ledere og medarbejdere i DLR Kredit kun præsenteret for relevante kandidater. Fremgangsmåde følger der efter, som beskrevet tidligere.
  • Hvis du søger uopfordret, modtager vi din ansøgning på job@dlr.dk. Hvis HR finder din ansøgning relevant, deler vi ansøgningen med chef og leder for det relevante område. Du modtager en mail med information om hvordan vi behandler din ansøgning. Hvis ikke DLR Kredit har brug for din kvalifikationer, så vil du modtage et afslag.
  • Hvis du ikke har fået ansættelse i DLR Kredit sletter vi din ansøgning senest efter 6 måneder, uanset hvordan vi har modtaget din ansøgning.