Hop til indhold

BI-analytiker til DLR Kredit

Ønsker du et job, hvor du bidrager med at omsætte komplekse data til viden? Vi leder efter en kollega med Business Intelligence erfaring, som formår at bygge bro mellem IT og forretningen, og som samtidig er i stand til at dykke ned i detaljerne og gennemskue komplekse programmer og datasammenhænge.

”Vi er en succes, når brugerne i forretningen tør træffe beslutninger på baggrund af data – og det stiller høje krav til kvaliteten i vores løsninger”, Rasmus Færge, afdelingsleder

Vi tilbyder

Du får et spændende job i en afdeling, hvor vi stræber efter at gøre tingene ensartet og sikre høj kvalitet i vores leverancer. Vores mål er at bidrage til effektive og brugbare BI-løsninger, der skaber værdi for forretningen og gør DLR endnu mere datadrevet.

Mere konkret skal du arbejde med at:

  • løbende videreudvikle og vedligeholde programmer i SAS
  • sikre stabil drift af løsninger til interne rapporter og eksterne indberetninger
  • effektivisere måden vi rapporterer og indberetter på
  • supportere vores brugere ved spørgsmål til data og udvikling.
  • uddanne brugere i at anvende self-service-løsninger og hjælpe med at se potentialet i uudnyttet data.
  • deltage i opgaveafklaring og projektarbejde
  • vedligeholde dokumentation af vores løsninger

Vi arbejder på en decentral SAS-platform baseret på SAS 9.4 platformen, primært via Base SAS, Enterprise Guide og SAS Visual Analytics på Viya.

Vi bliver løbende mødt af nye regulatoriske krav og ønsker til indsigt i vores forretning. En opgave som stiller store krav til struktur og genbrugelighed for at kunne imødekomme disse ønsker med kort aftræk og minimal indsats.

Om Data Management

Sammen med 12 dedikerede kolleger fordelt på to teams med ansvar for henholdsvis data management og rapportering, løser vi mange forskellige opgaver, dog alle med fokus på formidling af data.

Vi gør en stor dyd ud af at kunne dele opgaver mellem os, hvorfor det er altafgørende, at vi arbejder struktureret og ensartet på tværs.

Data Management og Rapportering er en del af funktionsområdet ”Model- og Datainnovation”, som også dækker Analyse og Datakvalitet samt Modeludvikling. Vi er tilsammen omkring 25 dataprofessionelle, som hver dag arbejder indenfor hvert vores speciale.

Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier i vores organisation. Vi mener selv, at noget af det, der bidrager til en unik kultur og gør DLR til en fantastisk arbejdsplads, er vores fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.

Du bidrager med

  • Flere års dokumenteret erfaring, gerne fra en lignende stilling i den finansielle sektor, hvor du har arbejdet med Business Intelligence
  • Erfaring med at kode i SAS og kan begå dig i Base SAS, Enterprise Guide og Visual Analytics. Kendskab til DI Studio er en fordel.
  • Du tager medejerskab for teamets driftsrutiner og er hjemmevant i at uddanne organisationens brugere i anvendelsen af data
  • Erfaring i at arbejde med agile principper
  • Du arbejder struktureret og med høj detaljegrad
  • Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine opgaver og arbejder løsningsorienteret og selvstændigt, men samtidig har lyst til at være teamplayer
  • Generelt har du en positiv indstilling og smitter med dit gode humør

Er du interesseret?

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet.

Du er velkommen til at høre mere om jobbet ved at kontakte Anne Vig Thomasen, Advised by på tlf. 21 42 70 65 eller mail avi@advisedby.dk.

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende, og vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 46 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på 180 mia. kr.

På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 220 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet ca. 50 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.