Hop til indhold

Kan du hjælpe os med at holde styr på en balance på 180 mia. kr.?

– og har du lyst til at deltage i et projekt omkring implementering af nyt økonomisystem og Power BI i Finance?

I vores økonomi- og finansafdeling står vi foran at skulle implementere nyt økonomisystem og digitalisere vores processer, og vi søger derfor en Financial Controller, som har lyst at være en del af den digitale forandringsrejse.

Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller med et par års erfaring. Du kan også have flere års relevant erfaring fra en lignende stilling i den finansielle branche og herudover have erfaring i at arbejde med BI-løsninger fra PowerBI, SAS eller lignende. Du får selvfølgelig den introduktion og indsigt i forretningen samt de kurser, der skal til, for at du kan løse dine opgaver.

Om afdelingen

Organisatorisk bliver du en del af Økonomi, der består af otte erfarne kollegaer. I rollen som Financial Controller er du med til at udarbejde månedsluk, kvartals- og årsrapporter samt sikre financial controlling og forskellige rapporteringer. Du refererer til økonomi- og finansdirektøren. Vi gør en dyd ud af at skabe en dynamisk og fleksibel arbejdsdag, hvor opgaverne kan løses inden for normal arbejdstid. I forbindelse med kvartals- og årsregnskabet har vi dog få, men strukturerede travle perioder med overarbejde.

Du vil møde hjælpsomme og imødekommende kolleger. Gensidig tillid og en stor portion ansvar følger naturligt jobbet. Der er stor alsidighed i opgaverne, og dine primære opgaver vil være:

  • Måneds, kvartals- og årsregnskab
  • Budgetter og prognoser
  • Rapportering til direktion og bestyrelse
  • Skat og moms
  • Kapitalplanlægning
  • Indberetninger til Finanstilsynet og andre offentlige myndigheder
  • Udføre controlling på andre afdelinger

DLR Kredit har en ambition om at automatisere alle manuelle processer, hvor det giver mening. Vi lægger derfor vægt på, at du proaktivt kan bidrage med løbende automatiseringstiltag og deltage i relevante projekter.

Vi forestiller os, at du har/er:

  • Nyuddannet eller med erfaring fra lignende stilling, og/eller erfaring som revisor fra et revisionshus
  • En teoretisk uddannelse indenfor regnskab/revision (som f.eks. cand. merc.aud., cand. polit, HD i Regnskab eller lignende)
  • Superbruger af Office-pakken, med særlig vægt på Excel.
  • Erfaring i at arbejde med BI-løsninger fra Power BI, SAS eller lignende.
  • Erfaring med, eller interesse i, effektivisering og automatisering af manuelle arbejdsopgaver
  • En praktisk erfaring med regnskabsudarbejdelse og et grundigt kendskab til Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse/IFRS/årsregnskabsloven er en fordel

Du skal være en holdspiller, der bidrager med en positiv energi og en struktureret og løsningsorienteret indstilling til opgaverne. Samtidig har du ansvaret for egne opgaver, og du er vant til at arbejde med deadlines og er skarp i din evne til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Dine personlige egenskaber har stor betydning, da vi gerne vil have, at du falder godt til i DLR Kredit.

Vi tilbyder

Vi er en arbejdsplads med gode kollegaer, hvor der ikke er langt fra idé til beslutning. Du får mulighed for at arbejde i en virksomhed med en flad ledelsesstruktur og en åben og uformel omgangstone. DLR Kredit er desuden inde i en løbende udviklingsproces, hvilket betyder, at du har muligheden for at være med til at præge arbejdet i en organisation med korte beslutningsveje. 

Er du interesseret?

Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på telefon +45 21 42 70 65.

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende, og vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til erhverv og landbrug. Vi er ejet af 47 pengeinstitutter. På vores kontor, tæt ved Vesterport Station i København, er vi ca. 220 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet ca. 55 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.