Hop til indhold

Kreditrådgivere til Erhverv

Har du erfaring med realkredit og kreditbelåning? Har du lyst til at arbejde mere specialiseret og opnå et dybere kendskab til realkreditfinansiering og erhvervskunder?

DLR Kredits Erhvervsafdeling er i vækst, og vi udvider igen med flere kolleger til kreditvurdering af låneansøgere til finansiering af erhvervsejendomme.  Har du lyst til at være en del af en aktiv afdeling i udvikling, hvor du også er med til at sætte den gode stemning, selv om der er travlt, så lad os høre fra dig.

Om afdelingen Erhverv

Du kommer til at indgå i et team af kreditrådgivere, der arbejder med realkreditbelåning af mange typer ejendomme f.eks. boligudlejningsejendomme, kontor-/forretningsejendomme, andelsboliger, industriejendomme, skoler mv. Teamet har tæt kontakt med DLR Kredits vurderingssagkyndige og rådgivere i aktionærpengeinstitutterne rundt i landet. Kunderne er alt fra mindre erhvervsdrivende til børsnoterede selskaber.

Om jobbet

Arbejdsdagen er præget af en uformel omgangstone, godt humør og servicemindede kolleger. Gensidig tillid og en naturlig ansvarsfølelse imellem os er væsentligt. Du får en grundig introduktion til forretningen, og sammen lægger vi en plan for din oplæring.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Behandling af låneansøgninger fra aktionærpengeinstitutterne
  • Stillingtagen til foretagne værdiansættelser af ejendomme
  • Gennemgang af regnskaber
  • Dialog med pengeinstitutrådgivere
  • Udarbejdelse af låneindstillinger
  • Tilbagemelding til pengeinstitutrådgivere om bevillinger
  • Videreindstilling af større engagementer til direktion og bestyrelse
  • Udarbejdelse af lånetilbud
  • Øvrige opgaver i afdelingen.

Din profil

De personlige egenskaber vil være altafgørende, da vi gerne vil have, at du falder godt til i DLR Kredit.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Interesse for kreditvurdering og regnskabsanalyse
  • En uddannelse fra den finansielle branche
  • Et par års erfaring (privat/erhverv) fra bank, realkreditinstitut eller ejendomsmægler
  • Analytiske evner, en struktureret arbejdsform og en talstærk profil
  • Gode evner til at se en problemstilling i en større sammenhæng
  • En tillidsvækkende natur og evnen til at skabe relationer
  • Evnen til at levere den allerbedste service til vores kunder
  • Evnen til at holde hovedet koldt og humøret højt, selv når vi har rigtig travlt.

Desuden er det vigtigt, at du har lysten til at specialisere dig inden for realkreditområdet og tilegne dig en dyb viden inden for faget.

DLR Kredit har bestemt også noget til dig

Vi har en arbejdsplads med gode kollegaer, hvor der ikke er langt fra ide til beslutning. DLR Kredit er desuden inde i en løbende udviklingsproces, hvilket betyder, at du har muligheden for at være med til at præge arbejdet i en mindre organisation. Midt i en corona-tid forsøger vi at opnå den sammenhængskraft, der giver en god arbejdsplads.

Er du interesseret?

Hvis du har masser af energi, interessen og kompetencerne til at gøre en forskel, er dette et job for dig. Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Anne Vig Thomasen fra Advised by på telefon 21 42 70 65.

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der afholdes løbende samtaler, og vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter meget gerne på den rette kandidat.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til erhverv og landbrug. Vi er ejet af 50 pengeinstitutter. På vores kontor, tæt ved Vesterport Station i København, er vi ca. 220 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet ca. 55 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.