Hop til indhold

Ny kollega til Team Support i Erhverv

Vi mangler en kollega til vores supportteam i Erhverv. Vi er et mindre team, der brænder for at supportere rådgiverne i pengeinstitutterne og vores kreditrådgivere i Erhverv.

Vi værner om et godt samarbejde, hvor alle hver dag bidrager til at få løst teamets opgaver og få processerne til at fungere optimalt.

Vores mål er at yde den allerbedste service til vores kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier i vores organisation. Vi mener selv, at noget af det, der gør DLR til en fantastisk arbejdsplads og bidrager til en unik kultur, er de fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.

Om afdelingen og jobbet

Erhverv er en del af Udlån i DLR Kredit, og har tre teams med kreditrådgivere og et supportteam. Hos os vil du møde hjælpsomme og imødekommende kolleger, en åben og uformel omgangstone, og vi vægter gensidig tillid og respekt højt. Der vil naturligvis være oplæring til jobbet og en introduktion til forretningen, så du er i stand til at løse dine opgaver og tage det ansvar, der skal til, for at kunne udføre jobbet. Der er stor variation i opgavetyperne, og du får afvekslende arbejdsdage.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.

  • Modtage og registrere låneansøgninger fra pengeinstitutter
  • Udarbejde lånetilbud med tilhørende dokumenter
  • Dialog med aktionærpengeinstitutter og vurderingssagkyndige
  • Ekspedition og udarbejdelse af konverteringslånetilbud, gældsovertagelse og relaksationer
  • Udarbejde tinglysningspåtegninger på DLR Kredits eget ekspeditionssystem
  • Udarbejde tinglysningspåtegninger på Tinglysning.dk
  • Besvarelse af telefoniske henvendelser
  • Diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer

Vi håber, at du kan sige ja til følgende

  • Du har afsluttet din kontoruddannelse og brænder nu for at anvende din viden i en supportrolle inden for realkredit
  • Du vil gerne arbejde i et team
  • Du er selvstændig og ansvarlig, og det at være serviceminded falder dig helt naturligt
  • Du kan bevare roen og holde humøret højt, også når der er travlt
  • Du er vant til at bevare overblikket og smitter positivt med din rolige personlighed
  • Du er erfaren IT-bruger

Dine personlige egenskaber vægter højt, da vi gerne vil have, at du falder godt til i DLR.

Er du interesseret?

Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på telefon +45 21 42 70 65.

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende, og vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 42 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på 195 mia. kr.

På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 43 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.