Hop til indhold

Projektmedarbejder – DLRxperten


Vi søger en projektmedarbejder til at være med til at drifte og udvikle vores rådgivnings- og sagsbehandlingssystem, DLRxperten.

Vi søger en projektmedarbejder til at indgå i vores team, der både drifter og videreudvikler DLRxperten. DLRxperten er et rådgivnings- og sagsbehandlingssystem, som anvendes af DLRs 50 samarbejdende pengeinstitutter i forbindelse med realkreditbelåning af landbrug og erhvervs- og boligudlejningsejendomme.

Du skal holde af at samarbejde og bidrage med en masse energi, godt humør og en løsningsorienteret indstilling. Samtidig har du ansvaret for egne opgaver, er vant til at arbejde med deadlines samt skarp i din evne til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Det er her, du bidrager til, at vi lykkes – samtidig med at pengeinstitutterne oplever et højt serviceniveau og en hurtig respons på deres henvendelser til teamet.

I DLR Kredit har vi alle funktioner på samme adresse. Dette er med til at skabe en unik samarbejdskultur, som betyder, at beslutningsvejene er korte, idet alle funktioner er tæt på, og det derfor er nemt få kollegaerne i dialog.

Om afdelingen

Organisatorisk er du tilknyttet Projektafdelingen med ni erfarne kollegaer. Du får en bred berøringsflade med store dele af vores organisation, men dine primære daglige samarbejdspartnere bliver kollegaerne, der arbejder med DLRxperten. Teamet består af en projektleder samt tre it-udviklere. Arbejdsdagen er præget af en uformel omgangstone, godt humør og vilje til at lykkes.

Arbejdsopgaver

Som projektmedarbejder vil du få arbejdsopgaver, der omfatter:

  • Support af rådgivere fra pengeinstitutterne i brugen af DLRxperten
  • Kontakt til andre eksterne interessenter i forbindelse med opgaveløsning
  • Intern support i brugen af DLRxperten
  • Test af nyudviklede funktioner til DLRxperten
  • Deltagelse i processer, der fører til nye muligheder og funktioner i DLRxperten
  • Generel løsning og test af projektets opgaver samt løbende vedligeholdelse

Din profil

Det vil være en stor fordel, hvis du har realkreditviden, og har du også erfaring med DLRxperten eller Xportalen fra dit tidligere job, så har vi heldet med os. Vi forestiller os endvidere, at du har følgende kompetencer:

  • En finansiel baggrund – og viden om realkredit vil være en stor fordel
  • Gerne erfaring med DLRxperten eller Xportalen
  • Erfaring med support og/eller telefonisk kundebetjening og evnen til at skabe gode relationer gennem dialogen
  • Gerne erfaring med test af IT- systemer
  • Lysten til at sætte dig ind i et område og hele tiden udvide din viden
  • Et udpræget hjælpe-gen
  • En positiv indstilling og en personlig facon, der bidrager konstruktivt til løsning af diverse opgaver i teamet
  • Overblik og fokus samt styr på at overholde deadlines

DLR Kredit har bestemt også noget til dig

Vi har en arbejdsplads med gode kollegaer, hvor der ikke er langt fra ide til beslutning. DLR Kredit er desuden inde i en løbende udviklingsproces, hvilket betyder, at du har muligheden for at være med til at præge arbejdet i en mindre organisation. Vi forsøger vi at opnå den sammenhængskraft, der giver en god arbejdsplads på trods af coronaepidemien.

Er du interesseret?

Hvis du har masser af energi, interessen og kompetencerne til at gøre en forskel, er dette et job for dig. Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Anne Vig Thomasen fra Advised by på telefon 21 42 70 65.

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der afholdes løbende samtaler, og vi forventer tiltrædelse den 1. maj, men vi venter meget gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til erhverv og landbrug. Vi er ejet af 50 pengeinstitutter. På vores kontor, tæt ved Vesterport Station i København, er vi ca. 220 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet ca. 55 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.