Hop til indhold

Studentermedhjælper til Model- og Datainnovation


DLR Kredit søger en skarp studentermedhjælper, der kan bistå vores modeludviklere og økonomer med økonomiske analyser og dataanalyser. 
 
Lyder det som noget for dig?

Du er den, vi søger, hvis du brænder for at:

  • Analysere data og give dem forretningsmæssig værdi
  • Kode relevante værktøjer, der øger effektiviteten
  • Lære hvilke krav, der stilles til et finansielt institut
  • Udvikle dine evner inden for arbejdet med kvantitative data i en finansiel virksomhed
  • Få erfaring med statistisk modellering.

I stillingen får du indsigt i, hvordan et avanceret IRB-institut arbejder med modeludvikling. Herudover vil du få viden om myndighedskrav og interne krav, der er til et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI-institut). I afdelingen arbejder vi tæt sammen med afdelingerne Udlån og Økonomi, ligesom vi leverer analyser og rapporter til både direktion og bestyrelse. Vi forventer, at du er proaktiv og selv er med til at tilrettelægge dit arbejde i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.

Om jobbet

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Månedlige datakørsler til brug for bl.a. beregning af kapitalkrav
  • Statistiske analyser f.eks. måling af datas repræsentativitet
  • Indberetninger til forskellige eksterne interessenter
  • Udvikling og vedligeholdelse af løsninger, der ligger i produktion
  • Diverse ad-hoc analyser.

Model- og Datainnovation er en central enhed i DLR Kredit og har bl.a. ansvar for modeludvikling efter den avancerede IRB-metode, Data Warehouse og Business Intelligens (BI).  Du vil blive tilknyttet teamet Analyse og Datakvalitet.

Dine kvalifikationer

Som vores nye studentermedhjælper har du:

  • Studeret økonomi i mindst to år på CBS, KU eller lignende
  • En stærk dataforståelse og en veludviklet analytisk sans
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Gåpåmod og godt humør.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmering i SAS.

DLR Kredit har bestemt også noget til dig

Vi har en arbejdsplads med gode kollegaer, hvor der ikke er langt fra ide til beslutning. DLR Kredit er desuden inde i en løbende udviklingsproces, hvilket betyder, at du har muligheden for at være med til at præge arbejdet i en mindre organisation. Vi forsøger at opnå den sammenhængskraft, der giver en god arbejdsplads på trods af coronaepidemien.

Som studentermedhjælper tilbyder vi dig:

  • Et spændende og udfordrende studenterjob i en dynamisk organisation
  • Afvekslende arbejdsopgaver
  • En fleksibel arbejdstid på ca. 15-20 timer om ugen, der tilpasses dit studie og eksaminer
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone, hvor sparring er en del af dagligdagen
  • Løn efter overenskomsten
  • God kantineordning.

Er du interesseret?

Du kan høre mere om jobbet, hvis du kontakter teamleder Kim Hartvig på tlf. 42 40 00 07 eller mail kah@dlr.dk.

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2021, men send gerne din ansøgning før, da vi løbende behandler ansøgningerne. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til erhverv og landbrug. Vi er ejet af 50 pengeinstitutter. På vores kontor, tæt ved Vesterport Station i København, er vi ca. 220 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet ca. 55 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.