Hop til indhold

Studiejob – Er du vores kommunikatør til content?

Er du hurtig, målrettet og super-dygtig til at skrive? Interesserer du dig for SoMe og web, og har du lyst til at blive en del af vores team og hjælpe med at udvikle og synliggøre DLR Kredit? Så er der en jobmulighed for dig hos os.

Vi leder efter dig, der er på vej til eller lige netop har afsluttet din bachelor på et studie inden for kommunikation, retorik, journalistik eller lignende, og som ønsker et studiejob, der kan give dig erhvervserfaring, mens du gennemfører din kandidatuddannelse.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation
  • Afvekslende og udviklende arbejdsopgaver
  • Dedikerede kolleger og tæt sparring

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Styring af vores årshjul for indlæg på LinkedIn
  • Planlægning og produktion af content til blandt andet LinkedIn og dlr.dk, der skal øge synligheden af både DLR og vores mange interne og eksterne aktiviteter
  • Opfølgning og måling på sociale medier og dlr.dk og rapportering på udviklingen
  • Produktion af video – har du ikke allerede erfaringen, lærer vi dig det

Vi forestiller os, at du kan arbejde ca. 15-20 timer ugentligt hos os. Vi planlægger arbejdstiden omkring dit studie, og tager hensyn til dine forelæsninger, opgaver og eksamener.

Du bliver en del af Forretningsudvikling og Kommunikation, hvor vi i dag er fire engagerede kolleger. Vi har fart på for at nå i mål med vores mange projekter, der ud over at drive DLRs eksterne kommunikation, spænder fra eksempelvis at skabe større synlighed af DLRs bæredygtighedsindsatser til aktiviteter med vores samarbejdspartnere, der skal skabe et endnu tættere samarbejde.

Du vil få rig mulighed for at påvirke arbejdet i afdelingen med dine gode idéer, og du er med til at tilrettelægge dit arbejde i tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere.

Du er den, vi søger, hvis du

  • Har evnen til at kommunikere kort og præcist
  • Brænder for digital kommunikation
  • Har nemt ved at opnå forretningsmæssig forståelse
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Er selvstændig og ansvarlig og har fokus på at levere resultater
  • Har kvalitetssans og blik for detaljerne
  • Har overblik, struktur og får små gøremål fra hånden effektivt og hurtigt

Er du interesseret?

Du kan høre mere om jobbet, hvis du kontakter senior kommunikationskonsulent Lene Neve Hansen på +45 22 11 41 21.

Du søger jobbet ved at sende en motiveret ansøgning, dit CV og eksamensbeviser via linket nedenfor. Har du gode eksempler på tekster, du har skrevet, må du også meget gerne vedhæfte dem.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. oktober 2024. Vi holder løbende samtaler og regner med, at du kan tiltræde så hurtigt som muligt.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 42 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på 195 mia. kr.

På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 43 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.