Hop til indhold

Tager du et sabbatår og har behov for et job?

Vi søger en student til en tidsbegrænset stilling med mulighed for at forsætte som studentermedhjælper, hvis du senere skal starte på et studie.

Måske afslutter du din studentereksamen her i juni og tager et sabbatår, eller også har du bare behov for et job, indtil du skal starte på dit nye studie. Måske et midlertidigt job som support hos DLR Kredit kunne være noget for dig?

Er du ikke bange for at sætte dig ind i nye systemer, holder du humøret højt, og kan du give den en ekstra skalle, når der er travlt, så er du måske vores nye kollega.

Vi tilbyder

Du får en hverdag, hvor du får lov til at prøve kræfter med arbejdet i en afdeling, der formidler realkreditbelåning af mange typer ejendomme som f.eks. boligudlejningsejendomme, kontor/forretningsejendomme, andelsboliger, industriejendomme, skoler mv. Kunderne er alt fra mindre erhvervsdrivende til børsnoterede selskaber.

Du bliver en del af vores Team Support, og her vil du møde hjælpsomme og imødekommende kolleger, der vil give dig den oplæring, der skal til, for at du kan løse teamets opgaver. Opgaverne er afvekslende, og du får gode kolleger og en uformel omgangstone, hvor vi også vægter det sociale højt.

Du skal bl.a. løse disse opgaver:

  • Modtage og registrere låneansøgninger fra pengeinstitutterne
  • Udarbejde lånetilbud med tilhørende dokumenter
  • Besvare telefoniske henvendelser
  • Diverse ad hoc-opgaver

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på et halvt til et helt år med eventuel mulighed for fastansættelse som studentermedhjælper, hvis du f.eks. starter på et studie.

Du bidrager med

Vi forventer ikke, at du allerede har erhvervserfaring, men vi lægger vægt på, at du har den rette indstilling og lyst til at lære. Det faglige hjælper vi dig med.

Du er den, vi søger, hvis du

  • Er grundig og har blik for detaljer
  • Er selvstændig og ansvarlig
  • Er positiv og servicemindet og har en stærk forståelse for tal
  • Er god til at samarbejde, både når det gælder kolleger i DLR og samarbejdspartnere i pengeinstitutterne

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Erhvervsdirektør Bo Leiberg Hansen på telefon 33 42 07 62.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 42 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 180 mia. kr.

På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 220 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 44 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.