Hop til indhold

Ledende forretningsorienteret jurist til Udlån

Vi søger en ledende forretningsorienteret jurist til vores afdeling Kompetencecenter Kredit i Udlån. Rollen er nyetableret og dækker primært arbejdet med den forretningsnære jura i forbindelse med realkreditbelåning til finansiering af landbrugs- og erhvervsejendomme.

Om jobbet

Du får en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Din rolle er bl.a. at sikre god juridisk rådgivning af kolleger i huset og samtidig have kunden eller virksomhedens situation for øje. Du bidrager med at sikre en høj faglighed i de juridiske vurderinger og skal give kvalificeret sparring til ledelsen i Udlån.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Juridisk bistand og sparring i forbindelse med konkrete lånesager om fx realkreditlovgivning, god-skik-regler, værdiansættelsesbekendtgørelse samt konsolidering af store engagementer, tinglysning, tinglysningsafgift mv.
  • Formulering af pantebrevsformularer, generelle lånevilkår, udbyttebegrænsninger og samtykker, kautionserklæringer og ejererklæringer
  • Forståelse for forkøbsretter, optionsaftaler, lejeaftaler og servitutter generelt
  • Udarbejde juridiske tolkninger og høringer i forbindelse med udlånsrelateret lovgivning
  • Deltage i implementering af ny lovgivning i forretningen
  • Deltage i relevante udvalg i Finans Danmark

Din hverdag vil bære præg af en uformel omgangstone, godt humør og servicemindede kolleger. Gensidig tillid og en naturlig ansvarsfølelse imellem os er væsentligt. Du skal regne med at få en stor berøringsflade ud i organisationen.

Rollen har lederansvar for en juridisk medarbejder.

Du bidrager med

Du er erfaren advokat eller jurist, og ideelt set har du relevant juridisk erfaring fra realkreditområdet. Du kender bredt til finansiel lovgivning, lånedokumenter, håndtering af sager fra fx et realkredit- eller pengeinstitut. Du må også gerne have erfaring fra/kendskab til inkasso og insolvens.

Herudover er du

  • detaljeorienteret og struktureret
  • selvstændig, ansvarlig og med skarpt fokus på resultater og ordentlighed
  • den, som kan skabe gode relationer med både samarbejdspartnere, kunder og kolleger
  • en troværdig sparringspartner

Du får mulighed for at arbejde i en virksomhed med en flad ledelsesstruktur og en åben og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber, og vi vil gøre vores bedste, så du falder godt til i DLR Kredit.

Om afdelingen

Det juridiske team er en del af Kompetencecenter Kredit.

Kompetencecenter Kredit består af 15 kolleger, og er en afdeling i Udlån, som herudover består af en erhvervsafdeling og en landbrugsafdeling. Kompetencecenter Kredit løser hver dag opgaver med relation til udlånsporteføljen, regnskabsregistrering og -analyse samt særlige engagementer og inkasso.

Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier hos os. Vi har en god og åben dialog med vores samarbejdspartnere og leverer høj kvalitet og kompetent vejledning.

Hvis du er interesseret

Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på +45 21 42 70 65 eller på avi@advisedby.dk

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Vi interviewer løbende. Vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 42 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr.

På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 42 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.