Karriere i DLR
En arbejdsplads i udvikling for dig med ambitioner.

DLR som arbejdsplads
Når du arbejder i DLR, bliver du en del af en virksomhed med et højt fagligt niveau og dygtige kolleger.
Vi lever af at samarbejde – både med hinanden og vores samarbejdspartnere. Vores omgangstone er derfor uformel og vores kultur er præget af, at vi viser respekt og hjælpsomhed.
På vores kontor i Nyropsgade er vi ca. 220 medarbejdere. Derudover har vi ca. 50 vurderingssagkyndige fordelt i hele landet. Det betyder, at vi er en overskuelig organisation, hvor vi kender hinanden, og hvor der er kort fra idé til handling.

Værdier
Ledige stillinger
BI-analytiker til DLR Kredit
Ønsker du et job, hvor du bidrager med at omsætte komplekse data til viden? Vi leder efter en kollega med Business Intelligence erfaring, som formår at bygge bro mellem IT og forretningen, og som samtidig er i stand til at dykke ned i detaljerne og gennemskue komplekse programmer og datasammenhænge.Assistent med flair for tal søges til registrering af regnskabsdata i Kompetencecenter Kredit
Har du flair for tal og vil hjælpe os med registrering af regnskabsdata? Vi leder efter en kollega, som har lyst til at arbejde med registrering af regnskabsdata. Du arbejder måske allerede i dag med regnskabsanalyse, eller du har en god talforståelse, kendskab til forskellige regnskabstyper og lyst til at arbejde med regnskabsregistrering og analyse.Sådan behandler vi din ansøgning
Ansøgning
Når du søger et job hos os via et link i et stillingsopslag, vil du modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Din ansøgning bliver læst igennem og sammenholdt med de krav og ønsker, vi som arbejdsplads lægger vægt på til den pågældende stilling. Vi er altid flere kolleger, som sammen vurderer, hvem vi gerne vil invitere til en samtale.
Samtale
Bliver du invitereret til en samtale, er det vigtigt for os, at du føler dig tilpas undervejs. Samtalen vil som hovedregel bestå af information om vores arbejdsplads og det job, du har søgt, samt vores tilgang til et godt arbejde. Derefter vil vi selvfølgelig gerne vide mere om dig og din motivation for at søge jobbet. Hvis vi sammen når frem til, at du vil passe godt til et job hos DLR, taler vi om ansættelsesvilkårene.
Vi har altid to samtaler med de sidste relevante kandidater. Det giver begge parter tid til at få afklaret de sidste detaljer, der gør, at både du og vi er tilpas med den beslutning, der bliver taget.
Hvis du ikke får jobbet
Har du været til samtale, men jobbet gik til en anden ansøger, vil vi bestræbe os på at ringe til dig og give afslag. Vi giver gerne gode råd med, hvis du selv ønsker det.
Hvis du ikke er kommet i betragtning til jobbet, vil du modtage et afslag.
Rekrutteringskonsulent
Hvis jobbet er slået op via en rekrutteringskonsulent, som DLR samarbejder med, bliver vores ledere og medarbejdere kun præsenteret for relevante kandidater og den indledende dialog vil være med rekrutteringskonsulenten.
Vi gemmer dine oplysninger i op til seks måneder
Hvis du ikke har fået ansættelse i DLR, sletter vi din ansøgning senest efter seks måneder, uanset hvordan vi har modtaget din ansøgning.
Uopfordret ansøgning
I DLR søger vi løbende nye medarbejdere. Hvis du ikke finder et stillingsopslag på vores hjemmeside, der passer til dig, er du derfor altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@dlr.dk.
Hvis vi finder din ansøgning relevant, deler vi ansøgningen med lederen for det relevante område, og du vil modtage en mail med information om, hvordan vi behandler din ansøgning. Hvis DLR ikke har brug for dine kvalifikationer, vil du modtage et afslag.

Chef for Kompetencecenter Kredit
I DLR er vi gode til at hjælpe hinanden og vi har en uformel omgangstone – det sætter jeg pris på.”
Karin, chef for Kompetencecenter Kredit

Kreditmedarbejder i Erhverv
Som ny i DLR står der altid gode kollegaer bag dig, som er klar til at sparre med dig. Man mærker hurtigt, at DLR lever af samarbejdet – både med kolleger og samarbejdspartnere.”
Oliver, Kreditmedarbejder i Erhverv

Risikoanalytiker i Model- og datainnovation
Der er en høj faglighed, og vi er gode til at sparre på tværs af afdelingerne, hvilket gør det nemt og naturligt at arbejde på tværgående projekter. I vores team er vi ikke kun gode til at have stimulerende faglige diskussioner, men vi forstår også at grine sammen. Så det bliver aldrig kedeligt at møde ind på kontoret.”
Daqian, risikoanalytiker i Model- og Datainnovation

Systemudvikler i IT
Det motiverer mig, at jeg arbejder direkte sammen med brugerne og har mulighed for selv at se, hvordan de systemer, vi supporterer i min afdeling, bliver brugt og påvirker brugernes dagligdag. Det er med til at give inspiration til, hvordan vi kan justere og ændre systemer, der ikke virker optimalt. Når det lykkes, giver det en tilfredsstillelse.”
John, systemudvikler i IT
Når du søger job hos os
Sådan behandler vi dine oplysninger