Vi søger en ny kollega til vores Team Support i Landbrug. Supportteamet er et mindre team, der supporterer vores rådgivere i afdelingen og i vores samarbejdende pengeinstitutter. Supportteamet er en vigtig brik i afdelingens opgaveløsning.
Vi tilbyder
En afvekslende hverdag, der er præget af stor variation i opgaverne, og hvor du er med til at understøtte sagsbehandlingen omkring realkreditbelåning af alle typer landbrugsejendomme.
Dine opgaver er bl.a. at
- modtage og registrere låneansøgninger fra pengeinstitutterne
- gennemføre ekspeditioner i forbindelse med ejerskifte og gældsovertagelse samt relaksationer
- udarbejde tinglysningspåtegninger på DLRs eget ekspeditionssystem
- udarbejde tinglysningspåtegninger på Tinglysning.dk
- udarbejde lånetilbud
- have dialog med pengeinstitutterne, DLRs vurderingssagkyndige, ejendomskonsulenter, advokater m.v.
- hjælpe med diverse ad hoc-opgaver
Om afdelingen og jobbet
Landbrug er en del af Udlån, og afdelingens supportteam understøtter vores 4 udlånsteams. Hos os vil du møde en kultur med hjælpsomme og imødekommende kolleger, hvor vi vægter gensidig tillid og respekt højt.
Der vil naturligvis være introduktion til forretningen og oplæring til jobbet, så du er i stand til at løse dine opgaver og tage det ansvar, der skal til, for at kunne udføre jobbet.
Vores mål er at yde den allerbedste service til vores kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier i vores organisation. Vi mener selv, at noget af det, der gør DLR til en fantastisk arbejdsplads og bidrager til en unik kultur, er de fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.
Du bidrager med
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, men vi forestiller os, at du
- har erfaring fra f.eks. realkreditinstitut, bank, advokatkontor eller ejendomsmæglerbranchen
- har erfaring med at udarbejde dokumenter og tinglysningspåtegninger digitalt
- er serviceminded
- sætter pris på samarbejde og aktivt bidrager til at få det til at fungere i et mindre team
- er selvstændig og tager ansvar for teamets opgaver
- kan bevare overblikket, roen og holde humøret højt, også når der er travlt
- har positiv tilgang til opgaveløsning
Dine personlige egenskaber vil være altafgørende for, at du falder godt til i jobbet og i DLR. Har du kompetencerne, er det en fordel, men det afgørende er, at du er motiveret for at lære.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på telefon +45 21 42 70 65 eller på avi@advisedby.dk.
Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.
Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende, og vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 36 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr.
På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 44 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.