Hop til indhold

Teknisk projektleder

Vi søger en teknisk projektleder til DLR Kredit i indre København, der kan skabe struktur og fremdrift i IT-driftens projekter. Du bliver en del af et driftsteam med stærke tekniske kompetencer og får en central rolle i at sikre, at processer er veldefinerede, dokumenterede og forankrede i praksis.

Rollen er ny, og du skal være med til at styrke eksekvering og skabe overblik i en hverdag, hvor mange projekter og forbedringer kører parallelt. Du bliver ansvarlig for at drive projekter fra idé og design til implementering og samtidig sikre, at løsningerne kan fungere i en driftssammenhæng.

Om rollen

Du har teknisk forståelse og erfaring med at drive projekter inden for IT-drift – gerne i mindre eller mellemstore organisationer, hvor man har mange kasketter. Du arbejder struktureret, er god til at skabe fremdrift og trives med at få ting til at ske i samarbejde med andre. Du tager ejerskab og kan selv sætte retning, samtidig med at du er lydhør og pragmatisk.

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Drive interne projekter i IT-driften – f.eks. implementering af nyt ITSM-system, modernisering af dokumentation eller ændringer i infrastrukturen
  • Beskrive og dokumentere processer og arbejdsgange – ofte i samarbejde med specialister
  • Udvikle og vedligeholde rammer og standarder for dokumentation
  • Etablere en mere moden tilgang til change management – herunder definere en klar proces, sikre at den bliver fulgt og skabe forståelse for nødvendigheden hos organisationen
  • Formidle tekniske løsninger på en måde, der skaber klarhed og ejerskab
  • Deltage i kvalificering og review af tekniske løsninger og design

Om dig

Du bliver en del af et mindre, teknisk stærkt IT-driftsteam, som dækker både support, netværk og infrastruktur. Teamet har stort ansvar for den daglige drift, og du skal være med til at sikre, at projekter og forbedringstiltag bliver løftet og gennemført med tydelige rammer og fremdrift.

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med projektledelse inden for IT-infrastruktur
  • Kendskab til ITIL og forståelse for driftsorganisationer
  • Vant til at arbejde med dokumentation, procesbeskrivelser og standarder
  • Trives i en hverdag med mange snitflader og kan kommunikere på tværs af fagligheder

Det er vigtigt, at du har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Da du vil arbejde tæt sammen med mange forskellige afdelinger i organisationen, er det vigtigt, at du kan samarbejde effektivt og kommunikere tekniske løsninger og implementeringer på en klar og tilgængelig måde, samtidig med at du udviser faglig respekt i dine relationer.

Er du interesseret?

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 70 20 40 11 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 41 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr.

På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi ca. 230 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 42 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.