Hop til indhold

Praktikant i DLR

Hos os får du lov til at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver, og deltager sammen med dine kolleger i den daglige løsning af vores opgaver, så du får mulighed for at få praktisk erfaring med alle aspekterne af rollen som kreditmedarbejder.

Som praktikant i DLR Kredit bliver du en del af en virksomhed med et højt fagligt niveau og dygtige kolleger.

Du får en hverdag med gode kolleger, hvor du får praktisk erfaring med rollen som kreditmedarbejder. Du lærer f.eks., hvordan kreditbehandlingen af lånesager til forskellige typer af erhvervsejendomme fungerer og får opbygget stor viden om vurdering af erhvervsejendomme og kreditvurdering af erhvervskunder.

Du får grundig oplæring og dine opgaver er blandt andet kreditvurdering af kunders økonomi – alt fra mindre private kunder med privatregnskaber, og op til større koncerner, hvor der skal udarbejdes koncernsammenstillinger og gennemgang/behandling af ejendomsrapporter fra vores vurderingssagkyndige.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere er fagligt kompetente og engagerede, så du vil i praktikperioden have en mentor, der støtter dig i din faglige udvikling og en go-to kollega der kan hjælpe dig med alt det andet. Vi lægger et program for dig, så du kommer omkring alle de væsentlige områder, og du kommer som minimum til at sidde i to forskellige teams.

Studiejob og job som trainee

Efter praktikperioden kan der være mulighed for at fortsætte i et studiejob og i en efterfølgende traineestilling.

DLR kører et 1-årigt trainee-forløb, der bygger ovenpå den læring, du har fået i din praktik og evt. efterfølgende studiejob.

Om dig

Vi regner med, at du er selvstændig og ansvarlig, og at det falder dig helt naturligt at være servicemindet. Du er ikke bange for at søge hjælp, når der er noget, du ikke forstår, og du har mod på at arbejde i teams.

Det er afgørende for os, at du har de personlige egenskaber, der skal til for at falde til i DLR – det faglige skal vi nok lære dig.

Erhverv

Erhverv er en del af DLRs Udlånsfunktion. I Erhverv er vi omkring 40 kolleger, og består af fire teams: To teams med ansvar for hver deres geografiske område af Danmark, et storkundeteam og et supportteam. Vi finansierer primært erhvervsejendomme i Danmark, Grønland og Færøerne med realkreditlån.

Vi er mange forskellige typer og spænder aldersmæssigt bredt. Vi lægger stor vægt på det sociale, og du har mulighed for at skabe og indgå i et godt socialt netværk, og samtidigt have kolleger, som bidrager til din faglige udvikling.
Mød en medarbejder

Magnus Hammer Sørensen

Magnus har været ansat som trainee i DLR siden januar 2024. Hør Magnus fortælle om sin hverdag i DLR og hvilke fordele, der er ved at starte i et praktikforløb.
Mød en medarbejder

Kreditmedarbejder i Erhverv

“Jeg startede som trainee i DLR i 2022 og har siden 2023 været fastansat som kreditmedarbejder i Erhverv. Udover, at mine arbejdsopgaver er spændene, så er det sociale også rigtig godt i DLR. Man opmuntres til at planlægge arrangementer, hvilket gør, at man kommer tættere på sine kolleger i afdelingen og får et tættere samarbejde med resten af huset.

Jeg har også været rigtig glad for den mentorordning, der er i DLR. Som trainee tilknyttes du en mentor fra start, som kan hjælpe dig med alle dine spørgsmål, hvilket virkelig giver en god start på ens trainee-forløb og læring.”

Emilie, kreditmedarbejder i Erhverv



Værdier

Vores fire værdier samarbejde, faglighed, ordentlighed og handlingsorienteret sætter retningen for, hvordan vi agerer over for hinanden og verden omkring os.
Læs mere om vores værdier

Læs mere om vores ledige stillinger og ansøgningsproces

Karriere
Kontakt

Vil du vide mere?

Mette Bagge-Petersen

HR-Chef