MSCI, der både er indeksudbyder og rater selskabers arbejde bæredygtighed, har løftet DLRs ESG-rating til AA. Det sker blandt andet på baggrund af, at DLR har øget gennemsigtigheden, at DLR tidligere på året har offentliggjort en CSR-politik og generelt har styrket sit arbejde med governance.
”Arbejdet med ESG er noget, vi i DLR gennem de seneste år har haft stigende fokus på. Alene i år har DLR offentliggjort en CSR-politik, udvidet produktudbuddet med grønne lån og nedsat et CSR-udvalg, som arbejder målrettet med strategiske målsætninger på tværs af organisationen. Derudover arbejder vi løbende på at synliggøre vores arbejde på området og være transparente. Vi er derfor glade for anerkendelsen fra MSCI, som afspejler, at ESG er et område, vi som organisationen arbejder målrettet med”, siger direktør Pernille Lohmann.