Arbejdet med biodiversitet er en hel naturlig del af livet som landmand, mener Kristian Bak Larsen, der er planteavler på Fyn. Læs med her og få indblik i, hvordan Kristian med både små og store indsatser er med til at pleje og beskytte naturen.
Geninvesterer i skoven for at skabe levesteder for dyrene
Ud over planteavlen på bedriften har Kristian 15 hektar skov. ”En stor del af min skov består af træer, der er mellem 50 og 150 år gamle. Dvs. store og høje træer, som giver en relativ åben skovbund, hvor dyrene ikke bryder sig om at være. Jeg kunne vælge blot at skove de bedste træer og sælge dem, og derved få pengene for salget som indtægt. Men i stedet har jeg valgt at bruge pengene på skoven igen,” fortæller Kristian. I de skovede områder planter han nye træer og buske, så der kommer beplantning tæt ved jorden. Det lidt ældre område giver siddesteder til fugle og det ældre igen begynder at give mere mad. Skoven består således af forskellige områder, der hver har deres fordele for dyrene.
”Jeg tilstræber at plante ”hjemmehørende arter”, altså træer og buske, som har eksisteret på vores breddegrader i mange hundrede år. Jeg gør dog den undtagelse, at jeg planter nåletræer i små områder. De har nemlig den fordel, at de er grønne hele året, og derved har f.eks. hjortevildt også et sted at stå i skjul og læ om vinteren. Jeg sår også majs som føde til fasaner og andre fugle,” siger Kristian.
Beplantning med fokus på biodiversitet omkring gylletank
”Her i 2023 har jeg etableret en ny gylletank på marken. I den forbindelse er der krav til afskærmende beplantning. Når jeg nu her sidst på året alligevel skal plante, kan jeg jo lige så godt lave en beplantning, der giver både læ og føde til forskellige dyr. Jeg kommer eksempelvis til at plante æbler, hasselnødder, bog og agern,” siger Kristian.
Bunker af grene som væresteder for mindre dyr
Når Kristian fælder træer, samler han de mindste grene og bygger bunker, som er fine levesteder for mindre dyr, som f.eks. pindsvin.
”Når grene går i forrådnelse, kommer der en masse biller, som igen er føde til de lidt større dyr osv. Det er også vigtigt for opretholdelse af biodiversitet, at der tænkes på dyr i hele fødekæden,” forklarer Kristian.
Herregårdshegn
Kristian har nogle strækninger på sine hegn, som er åbne. Her har han valgt aktivt at plante egetræer ud for at stimulere tilblivelsen af herregårdshegn. Herregårdshegn er meget gamle og består af mange forskellige arter – typisk også af egetræer i modsætning til nye læhegn, hvor træer og buske er lige gamle.
Egetræer er blandt de mest åbne træer, hvis man skal tage hensyn til de afgrøder, der skal gro opad på marken. De er desuden blandt de træer, der kan blive ældst – 250 år er ikke urealistisk.
”Derved skabes grobund for, at man får et hegn med stor diversitet, og som fornyes gradvist gennem generationer. Både hvad skoven angår og hvad disse herregårdshegn angår, så er det en indsats som jeg måske næsten får mindst ud af. Det er så langsigtet, at hvis generationer efter mig bygger videre på det, vil det bære frugt mange år frem,” siger Kristian.
7 pct. brak
Ud over kravet til 4 pct. brak, har Kristian forpagtet jord, som han også har lagt brak, og nu har han i alt 7 pct. brak.