Hop til indhold

Tilfredsstillende resultat for årets første tre kvartaler

DLR har i dag aflagt regnskab for årets første tre kvartaler. Resultatet blev på 1.315 mio. kr. før skat, hvilket er både tilfredsstillende og bedre end budgetteret.

Udlånet voksede i årets tre første kvartaler med tilfredsstilende 6,0 mia. kr. Til sammenligning voksede udlånet med 3,7 mia. kr. i samme periode sidste år.

På baggrund af resultatet opjusterer vi forventningerne til resultatet for hele 2024 fra 1.450 til 1.650 mio. kr. til nu 1.650 til 1.750 mio. kr. før skat.

Adm. direktør Jens Kr. A. Møller fortæller om højdepunkterne fra regnskabet i videoen herunder.

Læs hele regnskabet her.