I DLR ønsker vi at gøre en forskel. Som realkreditinstitut er et helt centralt mål for DLR derfor at tage en betydelig rolle i realkreditfinansieringen af den grønne omstilling og et mere bæredygtigt Danmark. Det er med DLRs långivning og i samarbejdet med de låneformidlende pengeinstitutter, vi kan bidrage direkte til den bæredygtige udvikling.
Fra januar 2021 har DLR derfor haft grønne lån som en del af den produktpallette, som vores samarbejdende pengeinstitutter kan tilbyde vores fælles kunder. Det er vigtigt, at alle, der ønsker at bidrage til et bedre klima og miljø med grønne investeringer, også får muligheden for grøn finansiering.
Men DLRs arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar går langt bredere end de finansieringsmuligheder, vi tilbyder. Hver dag arbejder vi i DLR aktivt på at være ordentlige i alt, hvad vi gør, uanset om det gælder vores eget aftryk på klima og miljø, vores medarbejdere og vores mange interessenter eller i måden, vi driver forretning på.
Arbejdet med bæredygtighed er i konstant udvikling, og det er det også for os. Vi har netop offentliggjort DLRs rapport om samfundsansvar for 2021, som giver vi et overblik over, hvor vi står ved indgangen til 2022.