Realkredit til dansk erhverv og landbrug
Vi er specialister i erhvervs- og landbrugsejendomme
Vi har specialiseret os i realkreditfinansiering af erhvervs- og landbrugsejendomme. Det er det eneste, vi beskæftiger os med, og det er det, vi er gode til. Gennem vores vurderingssagkyndige har vi et indgående lokalt kendskab i hele landet.
Vi tager udgangspunkt i dig
I DLR ved vi, at alle vores kunder er forskellige. Vi tager derfor altid udgangspunkt i dig og din situation, når vi sammen med dit pengeinstitut skal finde en finansieringsløsning, der passer til din virksomhed eller landejendom.
Inden for erhverv og landbrug finansierer vi alle størrelser af kunder og ejendomme. Det gælder alt fra eksempelvis den store landbrugsejendom og det lille frilandsgartneri til dagligvarebutikker, kontorejendomme, værksteder, energiforsyningsanlæg, uddannelsesinstitutioner og udlejningsejendomme samt andelsboligforeninger.
Vores kunder oplever os som løsningsorienterede og fleksible. Det er vi stolte af.
Vi samarbejder med dit pengeinstitut
Vi samarbejder med en lang række lokale og landsdækkende pengeinstitutter, der dækker hele landet. Du kan derfor få finansieret din erhvervs- eller landbrugsejendom uanset, hvor i Danmark den ligger.
Rådgiveren i dit lokale pengeinstitut varetager rådgivningen om DLRs lån på vegne af os. De kender dig, din virksomhed og din økonomi og kan hjælpe dig med at finde det bedste lån. Hvis du har brug for et lånetilbud, skal du derfor kontakte en rådgiver fra dit lokale pengeinstitut.
Vi gør verden grønnere sammen med dig
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs, grøn omstilling, og krav og forventninger stiger ikke mindst til et mere bæredygtigt landbrug og energieffektive ejendomme. Der er brug for massive investeringer i nye løsninger for at lykkes med at gøre en mærkbar forskel for vores klima og miljø.
DLR tilbyder derfor grønne realkreditlån på attraktive vilkår til landbrugs- og erhvervskunder, der vil være med til at drive den grønne omstilling og samtidig drage fordel af de mange nye investeringsmuligheder i landbrugssektoren, energieffektivitet i erhvervs- og boligudlejningsejendomme samt vedvarende energi. For vi ønsker at påtage os en betydelig rolle i finansieringen af et mere bæredygtigt Danmark.
Grønne lån
Låneberegner
Trin-for-trin guide
Afklaring
Det første skridt på vejen mod et realkreditlån er et møde med en rådgiver i dit pengeinstitut.
Forbered dig bedst muligt inden mødet, så I sammen kan se på investeringsplanerne og dit finansieringsbehov.
Herefter vil rådgiveren i dit pengeinstitut rådgive dig om dine finansieringsmuligheder og fortælle om fordele og ulemper ved forskellige låntyper.
Samtykke og oplysninger
For at komme videre i processen vil rådgiveren bede om indsigt i din økonomi gennem blandt andet regnskaber og budgetter. Efter en gennemgang af din økonomi vurderer rådgiveren i pengeinstituttet, om der er grundlag for et realkreditlån. Herefter sættes processen i gang.
Du vil også blive bedt om:
- Legitimationsoplysninger i form af sundhedskort og pas eller kørekort
- Samtykke til at pengeinstituttet deler dine oplysninger med DLR, så ansøgningsprocessen kan sættes i gang
Ejendomsvurdering og kreditvurdering
Rådgiveren ansøger på dine vegne om et lån i DLR.
DLRs vurderingssagkyndige kontakter dig for at aftale besigtigelse og vurdering af ejendommen.
DLR foretager herefter:
- en kreditvurdering, på baggrund af f.eks. aktiviteter, regnskabstal, budgetter og ESG-forhold
- en låneudmåling med afsæt i ejendomsvurderingen og realkreditbekendtgørelsen, som sætter grænser for DLRs belåning ud fra ejendomstypen
- fastlæggelse af de vilkår, der er knyttet til lånet. Det kan f.eks. være kaution, byggetilladelse, miljøgodkendelse.
Tilbud
DLR sender et lånetilbud til rådgiveren i pengeinstituttet, som herefter præsenterer det for dig.
Udbetaling
For at acceptere lånetilbuddet fra DLR, skal du underskrive dokumenterne i tilbudspakken, enten ved fysisk underskrift eller via e-Boks. Rådgiveren i pengeinstituttet kan hjælpe dig med at indgå en fastkursaftale med DLR.
Pengeinstituttet tinglyser det nye pantebrev til DLR og stiller garanti for opfyldelse af diverse vilkår, hvis lånet skal udbetales hurtigere.
DLR udbetaler det nye lån til din konto og modregner i samme forbindelse indfrielsen af eksisterende lån, hvis I har aftalt det i lånetilbuddet.
Vi arbejder aktivt med ESG
Samtidig bidrager det til den bæredygtige udvikling, når vores kunder forholder sig til deres ESG-forhold. Jo bedre ESG-forhold de har, desto stærkere står de i fremtiden.
Erhvervsejendomme
Landbrugsejendomme
Få et overblik over vores låntyper
Lån og vilkår
Digitale underskrifter
Erklæringer
Søg om lån i DLR Kredit via dit pengeinstitut
Du kan sammen med dit pengeinstitut benytte låneansøgningen nedenfor ved ansøgning om lån hos DLR Kredit. Samtidig kan du se i tjeklisterne, hvilke dokumenter DLR Kredit har brug for til vurdering af din ejendom/ejendomme og til behandlingen af ansøgningen.